Salsa Winter Camp

Salsa Winter Camp

 

Intensivt salsa kursus i vinterferien (2018) på Langebæk Kursus og Retreat Center tæt ved havet

Det er 12. gang vi afholder salsa camp i år. Er du til Salsa og cubanske rytmer, så er det her, det sker! 

Kom og lær’ at danse eller få en masse inspiration, hvis du danser i forvejen.

Salsa er kommet for at blive, og når du først har prøvet det, bliver du helt bidt af det. Alle kan deltage både singler og par. Vi har undervisning for let øvede og øvede. Vi deler op i to hold.

Vi er vant til at holde salsa camp om sommeren, og i år har vi med stor succes været på Langebæk Kursus og Retreat Center, i stedet for Rødkilde Teaterhøjskole, hvor vi plejer at være. Da de er i gang med at renovere. Langebæk Kursus og Retreat Center er et meget smukt og lækkert sted. Læs mere om stedet på www.kursusogretreat.dk.

Uge 7: mandag d. 12. - søndag d. 18. februar (let øvede og øvede)

Hvis du er i tvivl om dit niveau, så kan du se vores vejleding under dansebeskrivelser.

  

Ophold

Vores camp fungerer lidt lige som på en højskole, bare uden alt det kedelige, så den kan ses som en slags Salsa højskole

Der kommer til at være max 40 pladser i alt. Fordelt på 30 pladser i selve huset på dobbeltværelser, trippelværelser, og 4-mands værelser, samt når vi har fyldt op på Langebæk, mulighed for at komme til at bo på værelser på godset som ligger 2 min. gang derfra.              

Vi laver  altid hold inddeling, på forskellige niveauer, undervisningen forgår i to dansesal i huset. Det også muligt kun at deltage på kurset og være dag/eftermiddag/aftenkursist og deltage i alle aktiviteter, uden at bo på kursus stedet. Vi afslutter sidste dag med et stort festarrangement. Se programmet for hele ugen længere nede.

Hvert år er der ca. 30% par og 70% singler fra hele landet, samt resten af Skandinavien og enkelte fra resten af Europa, som deltager på vores fantastiske salsa camps.

Der er 4 1/2 times daglig undervisning, fordelt over to omgange på dagen.

Undervisningen

Første dag bliver alle delt op i 2 grupper, efter niveau.

Undervisningen er meget intensiv, med max 15- 20 deltagere på hvert hold. Det gør også, at læreren kan give hver enkelt deltager særlig opmærksomhed og har tid til at hjælpe og rette alle deltagerne, så alle får lært en masse.
Du vil på kurset ud over Salsa, også komme til at danse lidt: Reggaetón, Bachata, Cha Cha Cha, Son og Rumba. Disse danse bliver kun danset om eftermiddagen, om formiddagen bliver der udelukkende undervist i Salsa.

Man behøver ikke at have en dansepartner for at deltage, men det er altid godt, hvis du selv prøver at finde en ven/veninde, som vil deltage. Hvis du i forvejen danser, så spørg da lige en på dit dansehold eller netværk, om ikke Salsa camp er noget for dem. Man skifter partner hele tiden på hvert hold, så alle får løbende danset med en masse forskellige.

Vores underviser har altid en masse nyt at byde på. Undervisningen er meget inspirerende, sjov og pædagogisk.

Underviserne på campen bliver denne gang: Yorgenis Danger Garcia, Demis González Miranda m.fl.
 
Priser på ophold og kursus kan du se her
 

Program

Mandag aften er der ankomst

Alle ankommer til skolen mellem kl. 18:00-20:00

Der er aftensmad kl. 20:00-20:30

Kl. 20:30 - 21:00 Informationsmøde i salen

Kl. 21:00 - 23:00 Salsadans (her bliver alle vejledet til hvilket niveau, de skal danse på i ugens løb)

Undervisning fra tirsdag til lørdag

08:00 - 09:00 Morgenmad

09:00 - 09:15 Morgenmøde (i salen)

09:15 - 12:15 Undervisning

12:30 - 13:30 Frokost

13:30 - 16:30 Fritid og afslapning

16:30 - 18:00 Undervisning

19:30 - 20:30 Aftensmad

20:30 - 21:00 Foredrag enkelte dage

21:00 - 23:30 Aftenens Salsa diskotek. Til afslutningsfesten er der salsadiskotek til kl. 02.00.

Der er en stor pause midt på dagen (tirsdag-lørdag), så man har tid til at slappe af, tage på stranden, nyde en bytur eller få en dejlig massage af vores fantastiske massør, der er med på hele kurset. Der vil også være mulighed for at købe privattimer i dette tidsrum.

Om aftenen er der mere dans, hvor vi laver et salsadiskotek, så alle kan træne det, som de har lært i løbet af dagen og hygge sig med hinanden. Vi har en dejlig billig bar og tager Mobile Pay.

Søndag er afrejsedagen

09:00 - 11:00 Morgenmad/ brunch

11:00 - 12:00 Tjek ud fra værelserne

Vigtig info: Ligesom alle de foregående år, vil vi bede alle at medbringe håndklæder, lagner og sengetøj (dog ikke dyner og hovedpuder).

Husk træningstøj, bløde sko, hvor man ikke står for fast, eller dansesko. Den første dag er det muligt at købe dansesko dernede.

Der er ikke private bade på værelserne, men fællesbade på gangene, hvor man kan låse.

Disse bade benyttes også af dem, der bor i telte.

Adressen: Langebæk Kursus & Retreat Center, Petersgaard Alle 2, 4772 Langebæk

Ankomst søndag mellem kl. 18.00-19.30. Når du ankommer skal du henvende dig i spisesalen, hvor du får anvist dit værelse.

 

Tilmelding og priser finder du her

 

Afslutningsfest lørdag d. 17. februar

Dette er et åbent arrangement, hvor jeres venner, familie og lokale beboere også kan deltage. (Se under priser og tilmelding, det er også muligt at overnatte).

Program

Kl. 19:00 Velkomstdrink

Kl. 19:30 Aftenen starter med en dejlig cubansk buffet

Kl. 21:30 Elever, som har deltaget i kurset opfører et lille show og viser hvad de har lært

Kl. 22:30 Salsaopvisning med hele lærerteamet fra campen.

Kl. 22.30 Festen forsætter og vores Dj sørger for en masse god musik hele aftenen og natten

Kl. 02:00 Godnat

Hvis du ikke er tilmeldt Salsa campen og gerne vil deltage til afslutningsfesten og middagen, så reservér i god tid.

OBS: hvis tilmeldingen sker i sidste øjeblik, så send os lige en SMS til +45 20 98 74 77.