Holdtilmelding | ElStudio.dk Gå til hovedindhold

Holdtilmelding

Vores sommerhold starter op i uge 25. Men vi har løbende holdtilmelding på alle dansehold, og man betaler kun for de uger, der er tilbage på holdet. Du bestemmer selv, hvornår du vil starte. Man kan altid følge med på holdet, også selvom man ikke har været med fra starten.


Tilmeld dig her: sommerhold

For et fuldt overblik over alle hold, se vores holdskema


Giv et gavekort til dans! Læs mere her


Prøvetimer køber du her (prøvetimer kan ikke refunderes eller byttes)

Lær at danse eller bliv bedre, hvis du kan i forvejen - hos os er det danseglæden, som er i centrum.
Hos ElStudio er vi VILDE med vores medlemmer. Vi har hold for alle niveauer. Vi praler ikke med lækre fancy lokaler. Til gengæld så har vi nogle af Københavns billigste danseskole priser og byens/Danmarks bedste instruktører, inden for de forskellige stilarter, som alle brænder for dans og formår at videregive sin kunnen gennem seriøs og inspirerende danseundervisning.
 
Der er en fantastisk afslappet stemning på vores hold, hvor du kan få lov til at være DIG, og har mulighed for udvikling i dit eget tempo. Du kommer bare i det tøj og i de sko, du har lyst til. Du kan selv bestemme, om du vil tilmelde dig ét eller flere hold om ugen. Vi har mange forskellige stilarter at vælge i mellem:
 
Cubansk Salsa, Bachata, Standard/Latin, Brasiliansk Samba, Baile Funk, Lady Styling Salsa, Afro Beats, Dancehall, Girly Hip Hop, Twerk, Reggaetón, LatinMix, DanceMix, Burlesque, Vinyasa Yoga, Jazz og Moderne Ballet, Hip Hop/Streetdance, Mavedans og Hip Hop/MGP-dans, Hip Hop/MTV, Kreativ Dans, Rytmisk dans og Breakdance for børn mm..
 
Vi opfordrer altid til, at man kan gå flere gange om ugen, hvis man gerne vil have mest muligt ud af træningen, da det giver større succes og motivation.  

Hold også øje med vores eventkalender på forsiden. Vi har mange workshops, så den bliver opdateret løbende.

Har du ønsker i forhold til hold og tider, som ikke står i programmet, så skriv endelig til os. Det er også muligt at få privattimer alene eller i par, samt privat gruppeundervisning.

Hos os behøver man ikke at have sin egen dansepartner for at tilmelde sig pardansehold. Fordeling af køn plejer at gå op, og kommer man ikke i par, skifter man dansepartner mange gange, så man får danset med en masse hver gang. Kommer man i par, danser man sammen under hele forløbet. Alle over 18 år kan deltage på vores pardansehold. Der kommer både unge og ældre på disse hold. Husk bløde sko og let siddende tøj.


Sådan tilmelder du dig

For at du kan tilmelde dig et hold, skal du oprette en profil her på siden, og du skal være logget ind med din profil for at tilmelde dig. Du tilmelder dig, ved at klikke ud for det ønskede hold. Medlemskabskontingentet er automatisk lagt oven i holdets pris. Læs mere om medlemskab her.

Opret en profil med medlemmets:

  • Navn
  • Fødselsdag (skal være korrekt. Hvis det er et barn man tilmelder, skal det være barnets navn og fødselsdato der står på.) Adresse
  • Email-adresse
  • Mobilnummer

Efter oprettelse er du automatisk logget ind med din nye profil. Du modtager så en mail med login og password til den email-adresse, der er angivet.
Vi har ikke abonnement på voksenholdene, så man er ikke automatisk tilmeldt holdet til næste periodestart. Her skal man selv huske at gentilmelde sig, for at kunne fortsætte på holdet.
 
Tilmelding til børnehold (abonnementsbetaling)
 
Betaling: På børneholdene har vi som noget nyt (per januar 2018) abonnementsbetaling, hvor du betaler et fast beløb per måned, så du slipper for at huske at gentilmelde dig næste periode. Tilmelder du dig midt i måneden efter d. 15. bliver der automatisk fratrukket 50% af beløbet, så du kun betaler halv pris for den måned. I januar, juni, august og december, betaler du kun for en halv måned, da vi kun har 14 dages undervisning. I juli betaler man ikke noget, der har vi helt lukket. (På voksenholdene har vi stadig rate/periodebetaling). Det årlige medlemskontingent på 100 kr. bliver lagt oven i prisen, første gang man tilmelder sig et hold.
 
Tilmelding: Det er meget nemt at tilmelde sig, man opretter en hurtig lille profil (husk det barnets navn der skal stå i profilen).
Det koster kun mellem 160 kr. og 200 kr om måneden at deltage på et hold en gang om ugen, man kan også tilmelde sig flere hold.
Når du har været inde og tilmeldt dig et hold her på sitet, via linket som står ud for holdet, så kan du logge ind og se din tilmelding her: https://elstudio.klub-modul.dk/ . Hvis du har flere børn, kan du tilføje en familieprofil til din profil. Du skal klikke på "Tilføj familiemedlem", og hver bruger skal have et individuelt brugernavn (kodeord må gerne være ens).
 
Opsigelse: Du kan til enhver tid opsige dit abonnement, med det gældende opsigelsesvarsel. Tilmeldingen på holdet ophører ved udløbet af opsigelsesmåneden plus én måned. Ved opsigelse af din tilmelding skal du sende en mail og oplyse: Fornavn og Efternavn på dit barn. Når du får en mail retur fra os, er opsigelsesvarsel gældende. Selve medlemskabet udløber af sig selv automatisk d. 31. december 2018 (ligesom på voksenholdene), så du til hver en tid kan gå ind og gentilmelde dig holdet.
 
Opnå rabat eller gratis undervisning

  • Ved tilmelding til 2 eller 3 hold gives der 100 kr rabat (i alt, ikke per hold).
  • Du kan også tilmelde dig ubegrænset træning, og spare mellem 240-280 kr.
  • Dans gratis hos os: Er i en gruppe på 5 som tilmelder sig sammen og aldrig har gået hos os før, får den ene af jer penge retur for selve holdet, hvis i skriver en mail med jeres navne. Tilbuddet gælder også, hvis det er en tidligere elev, som har 4 nye venner med og alle tilmelder sig samme hold. Der skal min. være 5 uger tilbage på holdet før dette tilbud er gældende.

Sprog

Dansehold og pardansehold foregår for det meste på dansk. Hvis der er internationale deltagere, foregår undervisningen på engelsk.

Alle børnehold foregår på dansk.

Sygdom

I tilfælde af sygdom er det desværre ikke muligt at få refunderet sit medlemskab eller holdtilmelding. Dette gælder også for prøvetimer.

Holdskift

I tilfælde af, at et hold ikke kommer at stå, kan man ikke få refunderet for holdet. Men du kan skifte til et andet hold.

Man kan godt skifte hold midt i en periode, hvis der er lige så mange uger tilbage, som du har betalt for. Så skriver du bare en mail til info@elstudio.dk.


Udmeldelse fra voksenhold

Hvis man ikke ønsker at fortsætte hos ElStudio, skal man blot undlade at forny sit medlemskab/holdtilmelding. Medlemskabet udløber automatisk d. 31. december 2018, så du til hver en tid kan gå ind og gentilmelde dig holdet.


Udmeldelse fra børneholdene (abonnement)
 
Du kan til enhver tid opsige dit abonnement, med det gældende opsigelsesvarsel. Tilmeldingen på holdet ophører ved udløbet af opsigelsesmåneden plus én måned. Ved opsigelse af din tilmelding skal du sende en mail og oplyse: Fornavn og Efternavn på dit barn. Når du får en mail retur fra os, er opsigelsesvarsel gældende.
Selve medlemskabet udløber af sig selv automatisk d. 31. december 2018 (ligesom på voksenholdene), så du til hver en tid kan gå ind og gentilmelde dig holdet.


Undervisningslokaler

Da vi har mange hold, foregår de i danselokaler på Nørrebro (lokalerne ligger meget tæt på hinanden), samt i City og på Christianshavn (Holmen):

Dansesalen i Blågårdsgade 37 stuen ud til gaden, 2200 Kbh. N

Dansesalen i Korsgadehallen, Korsgade 29, 2200 Kbh. N

Dansesalen i Støberiet, Blågårds Plads 5, 3. sal, 2200 Kbh. N

Dansesalen på Kapelvej 44 (ligger ude i gården, bag om forhuset), 2200 Kbh. N

Danselokalerne på 1. og 2. sal på Kapelvej 44, 2200 Kbh. N

Pigesalen på Nørrebro Park Skole, Jagtvej 34, 2200 Kbh. N

Dansesalen/Multisalen i Hal C (Arsenaløen, Holmen), Arsenalvej 6, 1436 Kbh. K

Dansesalen/Multisalen på Den Classenske Legatskole, Vester Voldgade 98, 1552 Kbh. V

 Dansesalen på Vibenshus Skole, Kertemindegade 10, 2100 Kbh. Ø

 Dansesalen i Frederiksberg Svømmehal, Helgesvej 29, 2. sal, 2000 Frederiksberg

 Vesterbro Bibliotek og Kulturhus, Lyrskovgade 4, 1. sal, Helgasalen, 1758 København V

Læs mere om hvad vi kan tilbyde dig

Læs mere